Nu er der igen gået et stykke tid siden jeg har skrevet herinde, men når man har meget at se til, så er det svært at nå det hele.


Der er sket en del siden sidst.Vores gamle kanin er død og i stedet for, har jeg fået et marsvin, der hedder bastian, han er en rigtig ædedolk, men sådan er dyr jo.

Jeg har fået kontakt til nogle af mine gamle klassekammerater inde på facebook og det er da sjovt, at snakke sammen igen..

Min svigerfar ligger på sygehuset og har gjordt det i snart 5 uger, hvornår han kommer hjem , det ved ingen.

Vores artikel kom i hjemmet i uge 13 og det var kun positive tilbagemeldinger vi fik, men vi fik også en dejlig overraskelse, da vi fik et brev fra hjemmet, at der var en mand i jylland, der ville forære allan en hel togbane, det blev vi meget rørt over og et par dage efter vi havde skrevet til giveren, fik vi en kasse tilsendt, med skinner,huse,tog trærer osv, så nu har allan er rigtig god grund til at flytte den ned i have stuen, så det skal vi have gjort i løbet af sommeren, så han får en kæmpe bane, jeg lægger billeder ind på siden, af dem der var i hjemmet, så i kan se dem, hvis i ikke har set hjemmet.

I dag lørdag skal vi til rødby , for der er afdasningsbal for kørestolsdans og da de manglede en til at sælge lodder, spurgte de mig om jeg havde tid og selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe, jeg er kommet ind i bestyrelsen i klubben, så det er jeg meget spændt på, hvordan det kommer til at gå.

I påsken havde vi vores børn og svigerbørn hjemme, det blev nogle rigtigbe hyggelige dage, med god frokost og grinj og skrål.

Nu er det ved at være længe siden., jeg har fået skrevet herinde, men der har været såmeget, så tiden har ikke været til det.

I morgen kommer journalisten fra Hjemmet, det bliver spændende  hvordan det kommer til at gå.

Allan er startet til træning på et dagcenter og det går langsomt fremad, han er begyndt at få lidt kræfter i det venstre ben og det er også det vi håbede på, hvis vi er i tvivl om noget, så snakker vi med fyssen omkring det.


Og så en glædelig  ting, Connie og Christian har fået  en lejlighed i Maribo, så den skal de flytte ind i d. 15-11, så nu har de fået travlt med at pakke, men de kommer tættere på alting og det er jo dejligt.

Michella og claus kom jo på besøg og det var dejligt at se dem begge igen, så nu ser vi dem nok ikke før til jul.

Tænk at det i dag er 7 år siden, at angrebene på world trade center skete, jeg husker stadig , hvordan jeg sad klistret til fjernesynet og gyste, da tårnene faldt sammen.


I dag har jeg skrevet til journalisten på hjemmet og sagt, at vi godt vil deltage i den artikel, som hun vil lave, så må vi se hvordan det går..

Jeg skal nok skrive her i dagbogen hvornår den kommer i hjemmet.

Nu har jeg gået nogle dage og tænkt over om jeg skal sige ja, til den artikel og jeg er kommet til det resultat, at jeg nok siger ja, for jo mere jeg tænker over det, jo mere overbevidst bliver jeg om, at det kunne være godt for andre mennesker, at se, at selvom, at den ene part er handicappet, så kan man godt få et godt og nogenlunde normalt liv, der er en del mennesker der opgiver bare fordi , at de får lidt modgang og skændtes over små bagateller.


Allan er startet på dagcenter og det går fint, det eneste han kommer der får, er for at træne og måske snakke med andre mennesker, vi er blevet taget utroligt godt imod dernede både af personale og brugerne og det er dejligt.

Vi har fjernet alt i havestuen og har nu lavet det om til et motionsrum, det bruger vi begge flittig og det hjælper da også på kiloene.

Ellers går det stille og roligt her på lolland.

Hvis vejret er godt, så skal vi til maribo på lørdag og se tattoo, men nu må vi se.

Så skriver vi september og vi nærmer os jul, vi har allerede købt de første julegaver, for inden man ser sig om, så er det jul.


Siden sidst er der sket lidt.


Jeg har været nede og hjælpe Connie med at male, de har sat deres 1 sal i stand, så nu har de soveværelse deroppe, det er blevet rigtig flot og hyggeligt.

Forleden dag blev jeg kontakte via mail, af en journalist fra hjemmet, hun havde været inde og læse min historie her på hjemmesiden og hun ville gerne lave en artikel med mig og hvad jeg har kæmpet med , men jeg står stadig og vakler, for jeg syndtes ikke at det er noget særligt og der må da være mere interessante ting at skrive om end mig, det kan godt være det lyder mærkeligt,at jeg vakler, men jeg har også min familie, at tænke på, det er jo ikke kun mig selv.

I morgen skal vi på dagcenter med allan, han skal ned og se Bangs have , der ligger i Maribo, er noget han vil komme på, så det bliver spændene.

Vi er langsomt begyndt at købe forskellige motions redskaber, så vi også kan træne allan herhjemme, redskaberne vil vi sætte nede i havestuen, så vi har dem et sted.

Ellers går det stille og roligt på lolland.

Hurra, jeg har tabt mig ca 8 kg siden jeg stoppede med de piller , jeg fik fra psykiatrien, så nu mangler jeg kun at tabe mig 9 kg, så jeg har fjernet alt der feder, jeg er stoppet med at drikke sodavand og slik osv, så nu står den på frugt og fedtfri mad, for jeg vil ned på under 70 kg igen, det mål skal jeg nok nå,efter jeg har droppet alt det søde, har jeg fået mere energi, jeg har snart fået hele huset gjort rent og det er en dejlig følelse, jeg er også begyndt at købe blomster igen, for dem jeg havde var alle gået ud, fordi jeg ikke fik dem vandet.


Forleden dag gik jeg ind og skrev en hilsen til villy i hans gæstebog, jeg var meget spændt på om den ville blive slettet, for jeg har oplevet, at det man skrev blev slettet, men det står der da endnu.


Nu er alle allans aktiviteter startet og i løbet af de næste par måneder skal han da også til stævne, han skal bla, til holmegård, ved næstved og vallensbæk open, så der bliver noget at se til, men det er kun sjovt.

Ellers så går det stille og roligt herpå Lolland, vi er alle sunde og raske og hundene har det også godt.

Så er det blevet søndag igen, det er utroligt som tiden går, i fredags sluttede min ferie, men jeg har ikke kunne mærke forskel om jeg havde ferie eller ej, for jeg har jo passet allan i hele ferien.


I går var det et rigtig øv vejr, regnen stod ned hele dagen, så man ikke kunne komme udenfor, men så fik jeg da gjort lidt rent indendørs og det var jo også godt nok.


Der sker ikke så meget her på lolland, allans sport er ved at starte igen efter sommerferien, så nu bliver der noget at se til igen.


I dag skal jeg fortsætte med rengøringen, for når man har et stort hus, så må man tage lidt ad gangen.

Så er det noget  tid siden jeg har skrevet sidst og lidt er der da sket her på lolland.


I fredags havde allan fødselsdag og vi havde bestemt, at vi ikke ville  holde noget, da jeg havde ondt i halsen, så vi spiste tidligt og så bænkede vi os ellers foran tvet, for vi skulle se det store  amin jensen show, men omkring 19.30 bankede det hårdt på døren og jeg tænkte hvem fanden kommer på denne tid, hundene var tosset og gøede som gale, da jeg åbnede døren stod connie, henriette og lars udenfor, de kom med lagkage, boller og kakao, for de syntes, det var synd , at allan ingen lagkage fik, så derfor havde de lavet en, var der bare lige en der blev overrasket, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, de havde også en buket roser med til mig, så allan fik en rigtig god dag, det er dejligt at blive overrasket en gang imellem.


I går kom allans søster og svoger så på besøg, det var rigtig hyggeligt og tøserne kom også lige forbi, for det er jo en del år siden, vi sidst har set hinanden, så alt i alt går det godt her på lolland.

Tirsdag skal allan begynde til boccia igen og jeg er begyndt på min sidste uges ferie, men selvom at jeg har haft 3 ugers ferie, så skal allan jo passes alligevel, så ferie eller arbejde, der er ingen forskel.

Så er vi endelig hjemme i danmark og det er dejligt.


Turen til Oslo var ikke lige som vi havde regnet med, alt var lavet om og der var skåret ned på mange ting, så det eneste man kunne lave ombord var, at spise og drikke sig fuld, men da vi ikke drikker, så er der ikke meget for os at lave, men heldig vis havde vi taget vores pcer med og nogle dvd film, så vi fik da set nogle film og spillet lidt kort.

Turen derover foregik stille og roligt, der var ikke nogle bølger, så jeg blev ikke så søsyg, men jeg havde taget søsyge piller alligevel.
Da vi ankom til Oslo, var der meget overskyet, så vi tog vores trøjer på,for de havde lovet regn, ombord  havde vi købt en paraply, så var dækket ind.Da vi endelig kom fra borde, skulle vi gå 1,5 km, for at komme ind til selve byen, det skulle vi ikke før, men vi var ved godt humør og gik derud af og da vi så endelig kom til det de kalder strøjet, skulle vi op af en kæmpe bakke og det var hårdt og skubbe allan op, vi blev så enige om, at gå på burger king og få lidt frokost, mens vi sad der, så vi en mand der var ved at male sig sølv farvet, det var skægt at se, men pludselig brød regnen løs og vi blev så på burger king til det værste var overstået, men da det blev ved med at regne, kunne vi ligeså godt gå ud i det, vi skulle have været oppe ved kongeslottet, men vejret var dårligt, så vi begyndte at gå tilbage til skibet, da vi næsten var ved skibet holdt det op med regne og vi gik så en tur langs havnen, der så vi så det norske kongeskib , der lå til kajs, det er et flot skib, men ikke så stort som vores dannebrog, vi ville op på Akershus men den var under renovering og derfor kunne vi ikke komme derop.

Vi kunne komme ombord på skibet igen kl 13 og det var vi glade for, for vi var drivvåde og trætte i benene.

Sejl turen hjem, gik ikke som derop, pludselig begyndte båden at gynge og der var rigtig søgang, heldigvis havde jeg taget søsyge piller, så jeg blev ikke søsyg, men det var der mange af de andre gæster der blev.

Vi fik snakket med en del mennesker om bord, vi snakkede med nogle fra falster, skive, vordingborg, svebølle og kbh, nordmændene var ikke meget for at snakke med os danskere, når vi mødte dem om morgenen og sagde godmorgen, så kikkede de på en, som om at vi havde taget deres legetøj, så det holdt vi hurtigt op med.

Vi købte ikke så meget toldfrit, for priserne er de samme som i danmark, men vi købte da lidt slik og 1 karton cigaretter.

Det var dejligt da vi endelig ankom til kbh i går formiddags, vi havde jo bestilt vores egen parkeringsplads,så vi skulle ikke vente på at blive hentet.

Vi blev enige om, at denne tur nok bliver den sidste til Oslo og vore tur til England tager vi ikke med dfds, for det skib der sejler til England er mere kedeligt end til Oslo, så når vi skal til England så flyver vi derover i stedet.

Så sidder vi endelig på færgen, den er lavet meget om, siden vi sejlede  sidste gang,men sådan er det , alt blevet lavet om.

Vi sidder lige nu i vores kahyt og venter på at vi skal sejle, det skal vi om ca. 5 minutter, så nu må vi se om der er søgang.

Da det er hammer dyrt at gå på nettet i norge, så venter jeg til vi kommer hjem, med at lægge billeder ind på siden.

Vi mangler godt nok vores hunde, så gudskelov det kun er 2 dage.

Jeg skriver først i dagbogen igen når vi kommer hjem.

Nu er der kun 2 dage til vi rejser, vi er så småt begyndt at pakke, for man skal jo have en del med på sådan en tur, vi skal have pænt tøj med til vi skal spise i restauranten, lidt sommertøj hvis det bliver varmt og lange bukser og trøjer hvis det skulle blive køligt, vejret i Oslo kan være meget drillende, for en gang vi var deroppe, var det meget overskyet da vi ankom, så vi sagde til pigerne, at de nok skulle tage en trøje på, for det var lidt køligt, men da vi havde været i byen et par timer,kom solen frem og det blev 25 grader, var der bare lige nogle børn der blev sure på deres mor.

I morgen skal vi så¨hente Henriette efter arbejde og Connie og Christian kommer så også , så vi skal spise aftensmad sammen inden vi skal rejse.

Søndag når vi kommer tilbage til Danmark, så skal vi lige forbi Michella og Claus og aflevere nogle ting og så skal vi hente en sættekasse, som jeg har købt, for mine fingerbøl fylder så meget, at de må sættes op, i dag har jeg lige fået 17 og jeg har ikke plads til dem,så jeg glæder mig til jeg får hentet sættekassen.

Vi har været så henldige at få fat i et af de rigtige gamle matadoer, det ene er fra slutningen af 50 erne, hvor biler og huse er af plastic og så har vi fået fat i et fra mellem 30 erne og 40 erne, hvor biler og huse er af træ, vi har læst, at de første matadorspil, der kom frem er fra 1936 og bilerene og husene er af træ, derfor ved vi ca, hvor gamle de er.

Allan er begyndt at samle på gamle penge sedler, så vi skal have sat i ramme, den yngste pengeseddel er fra 1919 og den ældste er fra 1972, nogle af sedlerne kan vi jo godt kende, han har også købt nogle rasoneringsmærker fra både 1 verdenskrig og 2 verdenskrig, så dem skal vi også have sat i ramme.

I går da jeg havde kørt Connie hjem, så jeg en sort kat løbe over vejen og pludselig kom jeg til at tænke på Villy, jeg blev pludselig trist til mode og tænkte på, at der var så mange ting som jeg ville have spurgt ham om, ang haven og blomster,men det kan ikke lade sig gøre,Jeg tænkte tilbage på alle de gange , han havde sagt til mig, at han var stolt af, at jeg havde klaret, at passe på min familie, på trods af, al den modgang jeg har haft  og jeg tror ham mente det, det varmede mig meget de gange han sagde det, han havde jo været en del af mit liv i 34 år .

Selvom at jeg ikke snakker med min mor iøjeblikket, så tænker jeg da også på hende og jeg savner da også at snakke med hende, men jeg har brug for lidt tid endnu til at finde mig selv og så må jeg jo se om hun vil have kontakt til mig til den tid.

Ellers går det stille og roligt her på Lolland.

Nu er der kun 4 dage tilbage til vi rejser og vi glæder os, lars og henriette kommer hjem for at passe hundene, så dem skal vi ikke tænke på.

Vi har bestildt bord og aftensmad og morgen mad til både lørdag og søndag, det var dyrt, men så skal vi ikke tænke på det, så de eneste penge vi skal have med er til snold osv, vi veksler nok ikke nogen penge, for når vi har vores visa/dankort, så kan vi bruge det i Norge og så skal vi ikke betale gebyrer, så dem sparer vi.Vi skal rigtig rundt og se Oslo, selvom at det er 6 gang vi skal derop, man kan altid opleve noget nyt.

Ellers så går det stille og roligt her på lolland.