Så har jeg fået lagt et par billeder ind under andre billeder, jeg tog dem i aftes, efter at jeg havde malet lidt, det går fremad og jeg tror ikke jeg kan nå at blive færdig inden farmor og farfar kommer i morgen, men det må de så tage med.


Jeg kan se på min besøgstæller, at der er nogle der går meget herind og læser hvad jeg skriver, er det fordi at de mangler lidt spænding i deres tilværelse, så de er nødt til at læse herinde, så de har lidt at snakke om, det ved jeg ikke, men de må da have et kedeligt liv,for jeg gider ikke skrive om alle de ligegyldige mennesker, der ikke siger mig en pind, men det er som om , at de ikke kan forstå, at de ikke er en del af mit liv mere og de må se at komme videre uden mig.

I dag har jeg så været hos psykologen for sidste gang, det var lidt trist, men også rart, for nu har jeg fået lagt låg på alle de tanker og oplevelser jeg har haft og når jeg prøver at tænke på det, så er det ligesom væk og det er gode tegn , sagde psykologen, for det er tegn på , at jeg  har fået snakket om alt, så nu skal jeg bare se fremad.

Jeg talte med vores læge i morges, for allan har stadig ikke ret mange kræfter, så lægen anbefalede mig at give ham noget proteindrik, det skulle give kræfter og så skal han have revet æble og gullerod og det skulle så hjælpe ham ellers skulle jeg ringe igen efter påske.

Connie og henriette kommer jo i eftermiddag, for at hjælpe mig og så bliver de og spiser, det bliver hyggeligt.

Så er en ny uge startet og denne uge bliver ret hektisk, for påsken ligge jo lige om hjørnet.

Allan har det lidt bedre i dag og er lidt mere kvik,  i aftes kunne han da lave lidt skæg og ballade, det er længe siden at han har gjordt det, jeg er begyndt at give ham fløde i sin cacaomaælk, så han kan få lidt fedt, det var connie som sagde det til mig i går og hun må jo vide det da hun også er uddannet i ernæring, connie og christian kom sent i går, de havde været i tyskland sammen med nogle af deres venner fra næstved, så de kom lige forbi med øl og en masse slik til os, så vi snakkede om , at vi i løbet af sommeren skulle tage sammen til tyskland og handle, for i tyskland kan vi få koks til vores brændeovn, for vores skorstensfejer sagde , at det brænder bedre og længere og når vi nu havde en ovn der kunne brænde det, så syntes han at vi skulle prøve, det spare jo også på olien.

På onsdag kommer farmor og farfar og victoria, de skal være her hele påsken,det er blevet til en fast tradition, at de holder påske hos os, claus g michella kommer også, så det bliver dejlgt, at få samlet alle sine børn og børnebørn,vi prøver så vidt det er muligt, at lave nogle faste traditioner i vores familie og det er noget de alle 6 ser frem til, for så ved de hvad de skal på de givendene tidspunkter, i morgen kommer connie og henriette hjem, de har lovet at hjælpe mig med at få gjordt lidt rent i huset, for som allan har det, så er der ikke meget tid til rengøring, men så der det jo dejligt at de vil hjælpe mig.

Påsken er også allerede besat, torsdag skal vi alle hjem til connie og christian og spise, fredag skal vi hjem til lars og henriette og spise og lørdag skal vi have skidendene æg( det skal vi altid) og swøndag kommer de så alle her til påskefrokost, jeg ved det bliver stresset, men når man har en masse hjælpere, så går et nok,connie, henriette og michella, har sammen snakket om at det vi skal bruge til frokosten søndag, det deler de imellem sig og så skal jeg ikke huske en masse, gud, hvor er det godt at de er blevet så sore nu,at de kan hjælpe deres mor og far en masse og som vi har fået afvide, så har vi en sund og god familie, hvor man hjælper hinanden og støtter hinanden når der er brug for det, jeg tror også at det har meget at sige, at jeg har kæmpet for mine børn og de skulle ikke mærkes med at de var andeledes, bare fordi at deres far sad i kørestol, vi har været på en masse ture og ferier, nogle ferier har selv deres kammerater ikke været på, for vi har taget mange krydstogt, både til England, Polen og Oslo har vi været i 4-5 gange, det tror jeg har meget at sige for at få en god og kærlig familie, for kærlighed har vores piger aldrig manglet, altid har vi været der for dem og de har aldrig været bange for at komme til os hvis der var noget galt og vi har altid været hjemme når de fik fri fra skole, selvfølgelig har der været skænderier, men det tror jeg, at der er i en hver familie, men i dag kan de godt se, at vi havde ret og bærer ikke nag tværtigimod, det er os der har formet vores børntil de personer de er i dag og det er 3 dejlige piger som vi er utrolig stolte af og hvis nogle bliver stødt over hvad jeg skriver, så kan det jo være at de har en dårlig samvittighed.

Så er weekenden snart slut, den er gået meget stærkt, men sådan er det nogle gange.

Det er som om at allan er bombet tilbage til starten af sin sygdom, for han kan næsten indtet, så han skal have hjælp til næsten alt, han kan ikke selv sidde op i sengen, han kan ikke selv vende sig i sengen, osv, så det er blevet dobbelt arbejde for mig nu, så alt hvad der hedder rengøring er sat på et lavt niveau, men det er der ikke noget at gøre ved, jeg må lave lidt når allan sover.


I dag er vejret dejligt og vi har snakket om, at vi skal ud og gå en tur, men nu må vi se om han kan overkomme det, for han skal i bad først og så kan det være at han får brugt de kræfter han på at bade.

Så er det blevet weekend og vejret er rimeligt.

Allan får det langsomt bedre, men han kaster stadig lidt op, i nat kastede han op 2 gange, hvor han måtte vække mig, det er gudskelov ikke så meget som det har været,så vi håber at det langsomt går over igen, allan har ikke så mange kræfter endnu, så det er lidt svært at bakse rundt med ham,når han ikke kan hjælpe så meget til , så jeg er glad for at vi stadig har liften, men det kommer nok, nu når han er begyndt at spise lidt.

Efter påske skal allan begynde til fysioterapeaut, så han kan begynde at træne sine muskler op igen.


Det går langsomt fremad med at male havestuen, nu er jeg snart færdig med den ene væg og ved vinduerne.

Hundene er helt vilde når jeg tager kamararet og skal tage billeder, så kommer de alle 3 og vil have taget billeder. så der kommer rigtig mange billeder af hundene.

Nu kan jeg endelig komme på nettet igen, christian havde lånt mit modem, så derfor kunne jeg ikke komme på.

Der er sket en masse de sidste dage, allan er kommet hjem fra sygehuset, men de har stadig ikke fundet ud af hvad han fejler, for kikkertundersøgelsen viste indtet, så de ved stadig ikke hvorfor han kaster op, de har taget nogle blodprøver og sendt dem til philidelphia, epilepsihospitalet, for at se om det måske er nogle af de piller han får der er skyld i det, der kan godt gå lidt tid, før de er klar.

Men han er stadig ikke helt sig selv, han taler meget sløret og i går da han kom hjem talte han meget sort og kunne kun sige lyde, jeg fik ham over for at sove og da han vågnede , havde han det lidt bedre, men ikke helt sig selv, det er han stadig ikke, men det tager nok lidt tid, før han han bliver sig selv igen.

I morges blev jeg vækket ved at henriette ringede til mig, at jeg skulle ringe til allan, han kunne ikke huske mit mobilnummer, så derfor ringede han til henriette, da jeg fik fat i ham på tlf, sagde han at det var på tide at stå op, næ, sagde jeg kl er kun 7.30, nåe ja sagde han, jeg kunne høre at de var ved at sætte drop op igen, for allan havde kastet op i aftes, så han måtte komme i bad , det var derfor jeg ikke kunne få fat i ham, han virkede mere klar end i går , men at havde kastet op i går, det var ikke godt, for det havde gået  så godt i weekenden.

Jeg skal ud til ham i eftermiddag når jeg har været oppe hos nina, men inden jeg kører imod nykøbing, skal jeh lige i jem og fix, som åbner i dag i maribo, for jeg skal have købt maling, så jeg kan blive færdig med at male havestuen, jeg vil se om jeg kan nå at få den malet færdig inden allan kommer hjem, men nu må vi se, men det bliver dejligt når den er færdig, for jeg er godt træt af , at noget er hvidt og noget er lyserødt.

Vi håber på at allan måske kommer hjem til wekenden, men vi er blevet enige om at tage en dag ad gangen, en ting er jeg glad for  og det er at jeg gudskelov har prøvet det mange gange at allan er indlagt og jeg derfor skal være alene, der har jo været en del indlæggelser igennem tiden og denne ang er det gudskelov ikke alvorligt.

På Torsdag har han så ligget derinde 1 uge, det hurer ham ikke,men han bliver nødt til det.

Jeg skriver igen i aften , når jeg kommer hjem.

Jeg håber at min ex famile, får en masse ud af , at læse i min dagbog, i kan jo være ligeglade med hvordan det går med allan, for der er ingen af jer der nogenside har kunne lide allan og slet ikke efter at han er blevet handicappet, men som i kan se kan jeg godt klare mig uden jer..

Så er det blevet mandag og atter en ny uge begynder.

Jeg talte med allan i mobiltlf i går, han talte helt som han plejede, men var meget bange for den undersøgelse og det kan jeg godt forstå, for hvad er der galt, vi blev så enige om,at jeg skulle ringe her til morgen for at høre hvad tid han skulle have lavet den undersøgelse, så jeg kunne nå derud og være med til undersøgelsen.


Da jeg ringede her til morgen for at høre hvornår allan skulle ned, fik jeg afvide, at der ikke var nogle  til at lave den undersøgelsen i dag, så derfor kunne han først få den lavet på onsdag kl 10, så håber vi også på at han er kommet til lidt flere kræfter og måske har det lidt bedre, han får det også lidt bedre for hver dag, men det er åbenbart noget der tager tid, men skidt, vi tager en dag ad gangen og tager det som det kommer, i går havde jeg en stor flot buket hvide roser med ud til ham, de var lavet som om at roserne lå i en rede, den var virkelig smuk, men indtet er for smukt til allan, da connie og christian kom, havde de mørke røde roser med til ham, så nu har han da lidt at kikke på, jeg tager ud til ham igen  efter kl 14, så kan jeg også nå at få lavet nået herhjemme og hundene skal så ikke være så meget alene,for det har jeg det ikke godt med, men jeg kan jo ikke tage 3 hunde med på sygehuset.

Så jeg skriver igen i aften.

Så er det blevet tid til at skrive igen, allan har det noget bedre, end han haft de sidste dage, han sad ret op i sengen , da jeg kom op til ham, han sad og drak kaffe og spiste bolle og var bedre at forstå, jeg blev der ikke længe, for jeg vidste at connie ville tage derud og det gjorde de også, for de kunne ikke tage ud til allan i morgen, for de skulle til næstved og spise, så det er kun mig der besøger ham i morgen.

Jeg har også talt med michella i dag, hun lider meget af kvalme og opkastninger, men det er jo noget der hører til og vi glæder os meget til at se hvad det bliver, men uaset hvad, så vil vi blive glade, bare barnet er sundt og rask, allan har allerede sagt at hvis det bliver en dreng , så skal han rigtig ud og købe drengeting, men lad os nu se.

I morgen kommer jeg lidt senere ind til allan, for jeg skal op til nina og det er vigtigt at jeg kommer derop, så jeg kan få talt om det som jeg har været igennem og det er noget der tager sin tid, det har jeg fået afvide, men jeg er ligeglad hvor længe det tager, bare jeg kommer videre med mit liv og kan få lagt alt det andet bag mig og glemme det, selv om at jeg aldrig kommer til det, men jeg kommer til at lære at leve med det, sådet bliver nok ok.
 
Jeg håber at min ex familie får en masse ud af , at læse i min dagbog hvordan det går med allan, i kan jo være ligeglade, for i har aldrig kunne lide allan og slet ikke efter at han er blevet handicappet, så jeg håber at i kan få en masse ud af det og i kan se at jeg godt kan klare mig uden JER.

Jeg fik ikke skrevet i går efter jeg havde været ude ved allan, fordetr skete nogle ting som gjorde , at jeg ikke fik skrevet.

I går da vi kom derud, var han meget friskere end i fredags, han havde været i bad og brokkede sig til sygeplejesken fordi at han ikke måtte blive under vandet, det ligner allan,men de fik ham da overtalt til at komme ud, de prøvede så at sætte ham i en stol, men det måtte de opgive, for han faldt sammen i den ene side og kunne næsten ikke selv sidde, så han blev lagt tilbage i sengen, han er begyndt at spise lidt mad og i går fik han kaffe, det var noget han kunne lide,vi var der kun 1-1-1/2 for så kunne vi mærke at han var træt, det bliver han hurtig og det var også fordi at han havde været i bad, det tog meget på kræfterne.

I dag har jeg så lige snakket med ham i patienttelefonen, han snakkede mere sammenhængendene i dag, men var lidt ked af det, for han hader at ligge på sygehus, hvem gør ikke det, nu sad han da oppe i sin kørestol og det er da fremgang, i morgen skal han så have lavet den kikkertundersøgelse og måske en i endetarmen, for han har fået 2 mikrolax for afføring, men de er ikke kommet ud, så han har måske også lidt forstoppelse.

Hundene savner allan meget, især diana, for hun er vandt til at hoppe op til alan når han sidder i stolen og når jeg kommer hjem,så løber de alle 3 ud i gangen for at se om han er med hjem, men jeg håber da, at han snart kommer hjem, men de skal lige finde ud af hvad han fejler.

Jeg skal ud til ham kl 14 og så må jeg se hvordan han har det.

I dag havde allan det lidt bedre, jeg kunne forstå hvad han sagde og kunne også grine lidt, han havde været oppe i sin kørestol hele formiddagen, så da de skulle sove til middag var han den første der blev lagt, han havde bedt sygeplejerskerne om en rød bøf med bearnaisesovs og bagte kartofler, det kunne han jo ikke få, så det grinede de meget af.
Jeg lovede at ringe i morgen tidlig for at høre hvad tid han skal til undersøgelse, for så må jeg tage derind, så jeg kan være der.

Så er det blevet lørdag, tiden går bare så stærkt, men sådan er det nogle gange.

Jeg har talt med sygehuset og allan har sovet hele natten, han havde fået lidt morgenmad, som han havde holdt i sig, det er da positivt, men ellers kunne de ikke sige så meget, de var på vej ind for at hjælpe ham med personlig pleje, da jeg talte med sygehuset i går, havde han kastet sin aftensmad op og sov meget, men havde det ellers fint, jeg sagde så til Erik(sygeplejesken), at når allan beder om kaffe og en smøg, så er han ved at være rask,men lad os nu se om han stadig ryger, for han har ikke røget siden i torsdags, da vi kørte til sygehuset, henriette ringede også her til morgen og sagde at de havde vundet deres første kamp mod maribo og det er flot, når man tænker på at det er første gang, at lars spiller turnering.
Mens allan er indlagt, så spiser connie og christian her sammen med mig, så er jeg også sikker på at jeg får lidt mad.

Vi var jo oppe i psykiatrien i går og de kunne se og mærke at jeg havde fået det bedre og vi havde et godt og sundt familie sammehold os og vores børn, så det var dejligt at få afvide, så nu skal connie og mig ikke til flere samtaler, medmindre at vi føler at der lige er noget som vi skal snakke om, jeg skal jo fortsætte hos psykologen og gå i blå guppe om onsdagen, det letter virkelig at snakke med psykologen, selvom at det nogle gange overskrider mine grænser, for hvad man snakker om, men jeg ved at det er en del af det der skal til for at få det bedre og når jeg går fra psykologen, så er jeg meget lettere, for der er så mange ting , som jeg har gået med i mange år,uden at få snakket om det, så det er dejligt, jeg kan mærke at jeg heller ikke er så bange mere, nu rører det mig ikke at være sammen med andre mennesker, som jeg ikke kender, så det har hjulpet mig at komme i blå gruppe.

I eftermiddag skal jeg så igen ud til allan, så jeg skriver igen når jeg kommer hjem.

Så er det blevet til dagbog 3, det er utoligt hvad der sker her på lolland, men vi keder os aldrig.

Jeg har lige talt med sygehuset, det gik nogenlunde med allan, han havde fået lidt youghurt her til morgen, som han havde kastet op og han havde fået lagt drop , så han nu kan få lidt væske, sygeplejesken vurdere at han var meget sløv, for de havde prøvet med lift at få ham på toilettet, men det kunne ikke lade sig gøre, for  han havde ikke kræfter til at hjælpe til, så det er tvivlsomt om han kommer hjem i dag, men bare han får noget væske det er det vigtigste.jeg skal ud til ham senere, så håber jeg at de har fundet ud af hvad der skal ske.

Jeg skriver igen når jeg kommer hjem.


Så er jeg kommet hjem fra sygehuset, allan har det ikke bedre, tværtigmod, han var meget apatisk og var meget træt, han talte meget usammenhængene og var svær at forstå, men det tager også lidt tid før at hans væskeballance er  ok igen, i dag blev han også flyttet op på en rigtig afd og han er kommet til at ligge sammen med 3 andre mænd og det er en luksus stue han ligger på, for ved hver seng er der en mini fladskærm, så patienterne selv kan se hvad de vil, vi fik afvide at det var en privat donortion og det kun var den afd der har dette.

Inden vi kom derud havde allan været nede og blive røntgenfotograferet brystet og ryggen og der var indtet galt, men de har fået rykket hans tid til kikkertundesøgelse og den skal han have lavet på mandag, så vi regner ikke med at han kommer hjem før engang i næste uge, men nu må vi se, vi tager en dag af gangen, for så længe han ikke kan holde mad i sig, så kommer han ikke hjem og han ligger også med drop og der skal han lige have min. 3 liter.